Velkommen til Lindehuset

Lindehuset er et hjem for psykisk syge, som gennem personlig udvikling, ADL. træning og målrettet miljøterapi får en sund og indholdsrig tilværelse.

Vi bestræber os på at Lindehuset fungerer som et almindeligt hjem og føles så tæt på det normale liv som muligt. Derfor deltager beboerne i dagligdags opgaver, ligesom der er mulighed for at benytte lokalområdets fritids tilbud og efter formåen/ønske tilbydes et skånejob.
Vi arbejder bevist med at skabe et potentielt rum for udvikling i de fysiske rammer og nære relationer.

Personalet i Lindehuset er uddannet i Pædagogisk Mindfulness, Nada, Recovery og Miljøterapi.
Med disse værtøjer hjælper personalet beboeren over “broen” gennem professionel pædagogisk støtte og behandling til at opnå en accept af de følelser som mærkes her og nu.
Miljøet i og omkring Lindehuset danner fundament for god udvikling med dets beroligende sansemæssige påvirkninger. Sanseintegration tænkes bevist ind i hverdagen. Her er omsorg for de helt enkle fysiske behov.
Beboren vil som udgangspunkt opnå større fred og ro i sig selv, en øget balance i tanker og følelser. Herved opnår beboeren en livskvalitet og udvikling af kompetencer til at stå på egne ben.

Lindehuset er en halvanden plans villa med 5 store lyse værelser.
Der er fælles køkken, stor ophold og spisestue, 3 toiletter med bad og motionsrum.
Udenfor er der have med drivhus og sø, terrasse med bålplads, værksted, cykler, kanoer og en bus.
Et stort lyst og rummeligt hus.

Lindehuset er beliggende centralt i Asnæs by og ligger i rolige og ugenerte omgivelser nær lille park med sø. Der er få minutters gang til stort indkøbscenter og idrætsanlæg med svømmerhal.